BADMINTON Sæson 2023/24
Velkommen til badminton i Langhøj KFUM´s IF Info
Onsdag kl. 17-18: Miniton for 3-9 årige m.forældre/bedsteforældre Info
Mandag kl. 16-17 + onsdag kl. 17-18: Børnehold Info
Mandag 17-20 + onsdag kl. 18-20: Senior + u17/19 + talent Info
Mandag + onsdag kl. 18-20: FlexiFjer 
Mandag + onsdag kl. 20 og 21: baneudlejning Info
Yderligere info.: Bente Søvndal på tlf. 2395 0317
Badminton er en afdeling under Langhøj KFUM´s IF, som er beliggende i vestjylland, hvor vi holder til i Langhøj-Hallen.
Se også gruppen på spørg evt. Bente Søvndal på tlf. 2395 0317
Vi tilbyder badminton for ALLE; børn, unge, voksne som ældre! Vi har en blomstrende ungdomsafdeling, turneringshold for ungdom og seniorer og banetider til motionister.
Langhøj´s Badmintonafd. er en breddeklub, hvor der samtidig lægges stor vægt på talentudvikling. Vi vægter en ligefordeling mellem det sportslige/konkurrenceprægede og det sociale klubliv. Vi tilbyder udfordringer og muligheder for alle og råder over en stor stab af trænere og hjælpetrænere.
Det er vores mål at have en åben dialog blandt alle parter; bestyrelse, trænere, medlemmer og forældre. Alle skal føle sig godt tilpas uanset alder og niveau og alle skal være med til at skabe en god atmosfære i klubben. Det skal være hyggeligt at komme i klubben og alle skal føle sig som en del af fællesskabet.
Vi gør meget ud af det sociale både internt i de enkelte afdelinger men også på tværs af alder. Vi tager på fællesture, afholder julehyggeturnering, forældre/barn badminton, klubmesterskaber osv.
Badminton udvalget er hele tiden aktiv, sætter gang i nye tiltag og er med på de nye trends til gavn for alle vores medlemmer og er med til at sætte klubben på badmintonlandkortet.
Her på hjemmesiden kan du læse meget mere om hvad vi tilbyder og hvad der dagligt rører sig i klubben.
Vi ses i hallen!
Vision: Vi skal være en klub hvor der både er plads til elite og bredde og med et attraktivt træningsmiljø.
- På ungdomssiden skal vi være den førende og foretrukne klub for ambitiøse spillere i vestjylland, samt være med til at udvikle spillere der kan begå sig i toppen af dansk badminton.
- På seniorsiden skal vi have et hold med i den bedste midtjyske række
- Vi skal være den klub i vestjylland med det største sociale engagement.
Motto: "Vi gir aldrig op"
|