Nyheder
Velkommen
Badminton
eSport
   Mere info
   Tilmelding
Gymnastik
Volley ball
Nyhedsbreve
Kontakt
Sponsor i Langhøj KFUM
Links mm.
Medlems login


 
eSport  Støt vores sponsorer

Langhøj KFUM IF eSport sæson 2026/2027

Hvad er eSport hos Langhøj eSport?
I Langhøj eSport går vi ind for at skabe et fællesskab omkring gaming. Der plads til alle lige fra nybegynderen til den rutineret gamer. Hos os er det vigtigt at alle har det sjovt, mens man udvikler sig og lærer om gode gamingvaner, i nogle trygge rammer. Trænerne er meget bevidste om god gaming-etik.

Hvad får man mulighed for som medlem af Langhøj eSport?
1 stk. sej Langhøj eSport t-shirt
At deltage i vores 2 årlige LANparty
At deltage i CS2 turneringer
Lære en masse andre børn/unge at kende, med samme gaming-interesse

Hvilket hold skal jeg vælge?
Til denne nye sæson 2026/2027 har vi 3 hold man kan gå på. Da efterspørgslen efter CS2 hold har været stor har vi nu mulighed for at tilbyde to CS hold. Et for nybegyndere/let øvede og et for de let øvede/rutinerede.
Læs om de forskellige hold her, og tilmeld dig det der passer til dig under ”Tilmelding”, hvor der også står meget mere info om de 3 hold. På alle holdene har man mulighed for at få 3 gratis prøvetimer.

1. Social gaming - Langhøj eSport
Social gaming er et hold med fokus på det sociale, hvor alle er velkomne uanset niveau. Holdet vil give deltagerne en langsom og gradvis introduktion til, hvad eSport er, og hvordan man kan spille og konkurrere i forskellige spil. Det vil være en afslappet og sjov atmosfære, hvor deltagerne kan opbygge venskaber og forbedre deres gamingevner. Vi spiller spil som er holdspil som fx Fortnite, CS2, Rocket Leauge – IKKE Roblox og y8
Man skal have en Discord og en konto til de spil der ønskes at spille, for at deltage på dette hold.

2. Counter-Strike 2 (nybegyndere/let øvede) - Langhøj eSport
Dette er holdet hvis man er helt ny eller har under 200 timer i CS2. Vi træner til at kunne blive bedre til CS2.
Det kræver fokus, og vi forventer i man kan sidde stille, lytte og modtage en fælles besked. Deltagerne bliver trænet i at kunne indgå og spille på et hold med 4 andre. Men vigtigst af alt er der plads til masser af sjov

3. Counter-Strike 2 (let øvede/rutinerde)- Langhøj eSport
Dette hold er hvis man har over 200 timer i CS2.
Vi træner at blive bedre til CS2 og vil deltage i ligaer og turneringer i eSportsligaen. Det kræver fokus, og vi forventer i man kan sidde stille, lytte og modtage en fælles besked. Deltagerne bliver trænet i at kunne indgå og spille på et hold med 4 andre.  Man skal have en Discord og en Steam konto for at deltage på dette hold.

Skal man selv medbringe eget udstyr?
Vi har alt det udstyr dit barn har brug for, for at kunne træne i din eSportstræning. De fleste medbring dog eget mus, tastatur og headset, da nogen trives bedst med at spille med sit eget.

Skal man selv oprette en spilkonto/profil eller er det noget klubben klarer?
Man skal selv have egen profil/konto uanset hvilket spil disse spiller. Til eSporttræning logger man på med sin egen konto. Da de fleste spil anmoder om at man bekræfter via e-mail, skal man sikre man har adgang til dette også. Trænerne kan hjælpe med at oprette profil/konto, hvis der er brug for det.

Til Forældre:
I er altid velkomne til at besøge os under en træning og få et indblik i, hvad eSport i Langhøj eSport handler om.

Hvis I har et barn, der gamer, giver eSport hos os en unik mulighed for at kombinere interessen for gaming med et aktivt socialt fællesskab. Hos os er gamingen nemlig med til at skabe nye venskaber, gode oplevelser og et stærkt sammenhold.

Tøv ikke med at ringe og hør nærmere hvis det er noget for dig til Anders Nissen (tlf.26112726) eller Anders Sletting (tlf. 28397592)

 

LANGHØJ KFUMs IF  |  Bækvej 2 - 7600 Struer |  CVR: 82741712
© Copyright 2026 Langhøj IF - Siden er udarbejdet i samarbejde med ResenNet